Job på Halleklippen

Økonoma/ernæringsassistent på Halleklippen

Økonoma/ernæringsassistent til feriekolonien Halleklippen

Til den skønne feriekoloni Halleklippen beliggende på Aarsdalevej 2 i Nexø søger Gladsaxe Lærerforening en engageret medarbejder til at indgå i et lille team på to til at forkæle de mange lejrskolebørn med skøn mad, rene omgivelser, hjemlig hygge og kærlig omsorg. Stillingen er på 37 timer ugentligt i gennemsnit fra midten af marts til og med november og med klar forventning om ”genansættelse” året efter, hvis begge parter er enige herom.

Gladsaxe Lærerforening driver i samarbejde med Gladsaxe Kommune 3 kolonier rundt om i Danmark til stor glæde for kommunens mange børn. Kolonierne bliver primært brugt til lejrskoler for kommunens folkeskoler, men er også udlejet til private brugere i weekenderne. Halleklippen er særligt eftertragtet grundet den smukke beliggenhed lige ned til Østersøen, hvilket kan ses i den store søgning af både skoler og private.

VI TILBYDER

  • et alsidigt job
  • en stor grad af frihed under eget ansvar
  • en masse glade og sultne børn
  • løn efter overenskomst med FOA

VI FORVENTER AT DU

  • har relevant uddannelse som økonoma, ernæringsassistent, kok eller lignende
  • har viden om og holdninger til god og sund kost
  • er udadvendt og glad for børn
  • tør tage ansvar og være bestemt når situationen kræver det
  • kan indgå i et tæt samarbejde med dine kollegaer
  • kan arbejde under fleksible arbejdstider
  • har en pletfri børneattest

ARBEJDSOPGAVER

  • Fuld forplejning til mellem 30 - 60 børn og voksne
  • Kostplan, indkøb, egenkontrol
  • Rengøring af kolonien
  • Kontakt til eksterne brugere – herunder lukke ind og ud i forbindelse med weekendudlejning

ANSØGNING

Ansøgning bedes sendt senest mandag d. 5. januar 2022 til Gladsaxe Lærerforening på mail: 020@dlf.org

Vedhæft ansøgning, CV og uddannelsesbevis, samt anden relevant information.

Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d. 18. januar 2022.

KONTAKT

Gladsaxe Lærerforening, telefon: 39 56 55 11, mail: 020@dlf.org

 

 

Emner

Målgruppe