Nye lærere i kommunen får løntræk i efterårsferien

Hvis du ikke var ansat i Gladsaxe Kommune i hele 2014, vil du få en mindre månedsløn ved udgangen af oktober måned.

Efterårsferien (uge 42) er en kollektiv ferieuge, som en del ansatte ikke har optjent, da fuld optjening forudsætter ansættelse i hele kalenderåret 2014. Det betyder, at kommunen trækker feriedagene i din oktoberløn, som udbetales den 30. oktober.
Der er et par muligheder, som i helt eller delvist kan afhjælpe tabet:
1. Hvis du har optjent ferie hos en tidligere arbejdsgiver, vil det fremgå af et feriekort. Du kan bruge disse penge og dermed få dækket hele eller dele af dit løntab.

2. Hvis du er medlem af A-kassen kan du søge om dagpenge. Der er en række regler, som skal følges. Læs mere om dem her: https://www.dlfa.dk/Din-situation/Jeg-skal-holde-ferie/Kollektiv-Ferie/

Det er vigtigt, at du undersøger og handler på din situation inden ferien begynder. Du kan fx ikke kan søge om dagpenge når ferien er påbegyndt eller afsluttet.

Vi håber, at du trods besværet får en god efterårsferie.

Emner

Målgruppe