Dårlig start, hvad nu?

Thomas 130
Det er med blødende skolehjerte, at jeg må konstatere, at for første gang i folkeskolens historie, virker det sandsynligt, at skolen var bedre før end den er nu. Sådan har det aldrig været før, og sådan skal det aldrig blive igen!

Vi har sidst i august spurgt vores medlemmer, hvordan dette skoleår er kommet fra start. Vi har nu et klart validt materiale, og svarene giver anledning til bekymring og kalder på konkret handling fra alle sider:

  • Halvdelen mener, at deres skole har fået en dårlig start på skoleåret

Under ¼ mener, at deres skole har fået en god start på dette skoleår.

  • Over 1/3 havde ikke fået en opgaveoversigt ved skoleårets begyndelse.

Nogle lærere venter stadig på en brugbar opgaveoversigt.

  • Op mod halvdelen har ikke haft en dialog med deres skoleleder om opgaveoversigten.
  • Kun 10% mener, at skemalægningsprocessen har været god
  • 75% mener, at skemalægningsprocessen har været dårlig.
  • Der er en generel utilfredshed med kursusdagen ”Foundationday.”


Der er tydeligvis behov for at se på, hvor vi med fordel kan justere i den gældende praksis. Ikke for at gå tilbage, men for at sikre at vi rent faktisk alle kommer hen til det, som er bedre.
Jeg finder det passende at minde om, at fejl først bliver et alvorligt problem, hvis man ikke retter dem.


Mit første forslag er, at man i langt højere grad taler med lærerne i stedet for at tale til lærerne. At sætte overordnet retning er fint, men jeg synes, at man skulle afsøge det udviklingspotentiale, der ligger i at lytte til hverdagens eksperter.
Jeg tænker nogle gange på, hvad resultatet ville være, hvis de nærmest absurd mange timer, som lærere og børnehaveklasseledere bruger på at få skemaerne til at gå op, i stedet blev anvendt til fx fagdidaktiske kurser. Det, at blive dygtigere til at undervise i sit fag, har en beviselig effekt på elevernes læring. Er der nogen, der kan vise mig, at det samme er gældende for konstante skemaændringer?
Fordybelse, forberedelse og fælles planlægning skal skabe fundamentet for et godt skoleår. Det er hele ideen bag, at vi møder ind en uge før eleverne. MEN disse grundelementer er trængt af massive logistiske udfordringer, som desværre æder sig dybt ind i de i forvejen trængte tidsmæssige ressourcer.
Foreningen vil intensivere sin indsats på det pædagogiske område. I vil løbende møde vores initiativer.


De korte nyheder
Der er desværre ingen tvivl om, at rekruttering bliver et stort emne i dette skoleår. Skolerne har tydeligvis svært ved i almindelighed at skaffe kvalificerede ansøgere, og det kniber i særdeleshed, når der er ledige orlovsstillinger. Her har flere skoler nærmest opgivet at skaffe uddannede lærere.
Vi er alle fundamentalt afhængige af at kunne hverve gode medarbejdere.

Med begyndelsen af dette skoleår er der en afgørende ændring af alles løn. Det undervisningstillæg, som før blev givet for undervisningstimer mellem 300 og 750 undervisningstimer, er nu erstattet af et fast tillæg på 1414 kr. om måneden. Det får du, uanset hvor mange undervisningstimer du har.
For hver undervisningstime over 750 årlige timer gives et tillæg på ca. 117 kr. pr. time.

De bedste hilsner til jer alle fra Thomas

Emner

Målgruppe